Kirkehøjskole
Så er vi igen i gang med Jyderup Kirkehøjskole!
Torsdag d. 15. dec. Jyderup
Vi synger julen ind med Sokkelund sangkor
Sted: Jyderup Kirke kl. 19.00
Oplev en stemningsfuld aften, når Sokkelund sangkor byder indenfor til tonerne af jul. Koret synger en perlerække af julens smukke sange og salmer i traditionelle og nyere satser samt originalkompositioner af bl.a. Niels la Cour, Leif Kayser og Francis Poulenc. Desuden forenes vi alle i nogle af vore kendte julesalmer.
Torsdag d. 2. feb. Jyderup
Foredrag med hospitalspræst Lotte Blicher Mørk – På en måde skal vi dø
Sted: Sognegården kl. 19.00-21.00
Hospitalspræst på Rigshospitalet, Lotte Blicher Mørk, gæster os med foredraget På en måde skal vi dø. Hun vil på en livlig, alvorlig og til tider provokerende måde møde sit publikum i øjenhøjde.
At tale om døden er for mange angstprovokerende, fordi døden er fremmedartet og ukendt – vi snakker så sjældent om den. Døden er ikke et problem, vi kan løse – eller behandle os ud af. Døden er et vilkår, vi alle lever under. Lotte Mørk taler ud om døden og dens vilkår.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu:
Torsdag d. 23. marts 2023 kl.19.00 -21.00
Foredrag med præst Lars Ulrik Jensen: Astrid Lindgren.
Tirsdag d. 23. maj kl. 19.00
Første halvår afrundes med et udendørs arrangement med Trine Therkildsen.
Alle er meget velkomne!